Kvindernes Internationale Kampdag

I dag er det Kvindernes Internationale Kampdag. Ikke nok med at det er det, så er det også præcis 100 år siden, at man i København tog initiativ til denne dag – så ja, der er rundt jubilæum i dagens anledning.

Men hvad har vi så opnået den seneste århundred? Der er stadig tendens til lønforskel blandt kønnene - og så her i vores lille andedam (Danmark), det er stadig kvinderne der tager den største del af barselsorloven, og til sidst, men ikke mindst udøves der stadig mest vold mod kvinder, end mod mænd.

Men det er intet i forhold til de internationale problemer. Den største risiko for en kvinde i Afrika syd for Sahara, er at dø som følge af graviditet og fødsel. Gymnasial uddannelse er stadig kun en drøm for mange unge kvinder i den tredje verden, og der findes faktisk hele 9 lande i verden, hvor kvinderne ikke er repræsenteret i nationale parlamenter eller lignende.

Vi siger, at vi lever i en civiliseret verden, men hvor civiliseret er det, når kvinder ikke engang kan give liv, uden at de sætter deres eget liv i en risiko? Vi klager her i Danmark over manglende ligestilling i forbindelse med løn, men hvad så med de unge piger, der ikke engang har mulighed for en uddannelse? Er det den udvikling der er sket de seneste 100 år, og er det det, vi som kvinder hylder?

I dagens anledning har man i København inviteret forskellige internationale debattører, politikere og kunstnere til at debattere kvinders aktuelle vilkår. Allerede inden debatten start er der enighed om ”at man grundlæggende kan tale om en strukturel ulighed mellem mænd og kvinder”. Hvis man allerede er klar over problemets eksistens, hvorfor så bruge endnu en dag på at diskutere dette? Har 100 år ikke været nok til at diskutere disse problemer, er det ikke på tide at få gjort noget ved tingene?

Dermed ikke sagt at der ikke er blevet gjort noget i denne periode, men det er bare ikke nok. Det er ikke bare nok med en udvikling i de rige lande, vi har også et ansvar for vores medsøstre i den tredje verden.

Mange vil nok mene at tredjeverdenslande har større problemer end disse, men nok de færreste ved at netop nogle af disse ting er netop løsningerne på problemerne der. Tildel viden til en mand, han bliver klogere. Tildel den samme viden til en kvinde, en hel familie bliver klogere. Kvinderne er ofte nøglen til familien, og de seneste par år har FN også gjort mere for at styrke kvinderne rolle, både med hensyn til uddannelse, men også i forhold sygeligheden og dødeligheden opnår man en gevinst ved denne investering. Men spørgsmålet er så bare.... skal man vente yderlige 100 år på at der også sker et fremskridt for kvinderne der?

"If you want anything said, ask a man. If you want something done, ask a woman."
~ Margaret Thatcher ~

Reference:
www.un.org
www.dr.dk

Læs også:
Tamilske piger slår alle rekorder

Seneste kommentarer

hhh 12.08.2010
hvad skal jeg gøre? 15.06.2010
Hej Nadiia 30.04.2010
tillid 30.04.2010
Tilmelding på Facebook 29.04.2010
I kan stadig nå det 13.04.2010
*karthi 10.04.2010
Paiya 09.04.2010
Kan jeg godt forstå, Kavi 08.04.2010
Hej Babygirl 08.04.2010