Journalistelever spiser kat

En lille gruppe fra Journalisthøjskolen i Århus har valgt en noget alternativ måde at sætte fokus på dyrevelfærd. På nettet viser de, hvordan katten slagtes, hvorefter de spiser den.

DEBAT: ER DET OK AT SLAGTE EN KAT?

Og gruppen går ikke stille med dørene, når det kommer til den nye ret. På en gruppe på internetsiden facebook viser de i billeder, hvordan man slagter Danmarks mest populære kæledyr.

Billederne er lavet til en artikel, der blev bragt i sidste nummer af journalisthøjskolens magasin Citat.

- Artiklen skal give fornemmelsen af, at der, selvom det er et kæledyr, bare er tale om et stykke kød. Folk er virkelig, virkelig gode ved deres kæledyr og bruger tusindvis af kroner på dem. Samtidig køber de billigt svinekød nede fra Netto, hvor svinene er behandlet ad helvedes til. Og hvorfor er det mere forkasteligt at spise en kat i forhold til en gris? Er det ikke vigtigere at tænke over, hvilket liv dyret har haft, spørger Laura Bøge Mortensen, der er redaktør for magasinet.

Katten er skudt af en landmand, og skulle have været aflivet under alle omstændigheder. Selvom det ikke er ulovligt, møder artiklen stor modstand hos Dyrernes Beskyttelse, der finder ideen usmagelig.

- Jeg bryder mig overhovedet ikke om det. Det er den dårligste måde at sætte fokus på dyrevelfærd på. Og katten er netop et af de dyr, vi får flest henvendelser omkring, fordi de lever et dobbeltliv. Jeg kan ikke begribe det, og finder ideen meningsløs, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse Ole Münster.

God nok grund

I alt vises over 30 makabre billeder af, hvordan dyret ændrer sig fra pelsdyret, vi kender, til små lettilberedelige stykker. Det er en udlært kok, som har indvilget i at deltage i tilberedningen, og på gruppens internetside bliver det også diskuteret, hvordan katten smager, og der er skam også en delikat opskrift på retten ’kattebakke’.

- Jeg synes, vi havde en god grund. Vi havde undersøgt, at det var i orden, men vi modtog da nogle harme kommentarer, da det rygtedes, at vi ville spise en kat. Men siden bladet udkom, har der ikke været nogen dårlige reaktioner, siger Laura Bøge Mortensen, der selv var med til at smage på deliKATessen.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, så smager kat:

- ... lidt af kylling. Først. Bagefter sådan lidt af pels. En anelse sej i kødet, som en af gruppens medlemmer skriver.

Billedserien kan ses på facebook. Du kan følge linket her, hvis du er medlem af Facebook, men der advares mod stærke billeder, der kan virke stødende.

Se billederne af den slagtede kat her:
http://www.facebook.com/photo_search.php?oid=17811671431&view=all

KILDE: http://www.bt.dk/article/20080605/nyheder/80605049/


Hvad siger I tamilgirls.dk brugere? Så vidt jeg ved er det ikke så mange tamilere der ejer en kat eller andre kæledyr. Kan I se problemstillingen? Hvorfor forarges man fordi det er en kat? Når det sker endnu værre ting for fx de svin vi spiser eller høns? Men er metoden okay? Hvad er jeres mening?

DupliCate's billede

yuck!

Seriøst det er bare mega klamt.. Bare for at få opmærksomhed??
er dt ikk lidt for over?
synd for katten.. KAN I NOGENSINDE FOR JER TIL AT SPISE EN KAT?
Jeg synes det er over stregen :s!

//Dupli

wise-man's billede

Interessant....

Jeg synes det er tankevækkende perspektiv de har givet udtryk for, og jeg må ærligt indrømme jeg har aldrig rigtig beskuet situationen fra den vinkel som de ligger op til med deres handlinger. Nu er jeg ikke den store dyreforekæmper, for at være ærlig har jeg ikke særlig meget til overs for dyr, men jeg må da ærligt indrømme at dengang jeg læste om svineproduktion, og hønsefarme, så fik jeg sku lidt ondt af de dyr. De bliver født, fedet op, og slagtet, og vilkårerne må jeg ærligt indrømme ikke ligefrem er de bedste. Værst går det til med høns, hvor mange af dem faktisk direkte bliver trampet ihjel, pga. for lidt plads. Det der nok undrede mig mest, var at man hører ikke rigtig om dyreforkæmpere, der fokuserer på dette aspekt? Men der er masser af organisationer som f.eks: Hjemløse katte, hjemløse hunde osv. Det er da lidt mærkeligt, er det ikke?

Så er spørgsmålet bare, hvorfor lige en kat? Hvorfor ikke hund, papegøje, undulat osv?

/wise-man

DupliCate's billede

hm..

Hvor skulle vi vide det fra??

Kattemad :P

Jeg er sådan ret ambivalent i forhold til det her emne. Vi spiser alle de stakkels dyr som svin, køer, høns osv.. er det ik synd for dem og deres "børn"? Hvorfor ser vi nogle dyr højere end andre?
Folk forkæler deres kæledyr for tusinder af kroner især hunde og katte, de går amok efter at ha hørt det her. Men det er da også dobbeltmoralsk når de kan sidde og æde en lille grisebasse!?

Men okay jeg synes det er mega bizart at æde en kat da det først og fremmest er et rovdyr og de skulle ikke indeholde "goder" sager at spise og være fyldt med farlige baktusser.. af hvad jeg har hørt men mange steder i Asien er det jo en normal spise :S Men ja klamt at tænke på i vores verden da man ik li får en katte-karry til dagligt :P uh bare ordet gir mig kvalme. Haha.

Men så længe den ikke blev mishandlet og dræbt så kan jeg ik brokke mig. Jeg spiser kød og hvis jeg blir sur over det her, burde jeg være vegetar og holde mig fra alt andet dyr. Jeg ville dog aldrig sætte tænderne i en kat eller hund eller kanin.. selvom jeg har hørt fra folk som har smagt d på rejser udenlands :S

Katten sku alligevel aflives så de fik den og de spiste den og de fik da sat fokus på emnet.. selvom d var en ret bizar måde at gøre det på!

Moonlight's billede

"Wiseman"

Wiseman jeg antager at det er fordi at en kat smager bedre end en papegøje...=)

SerendipityEurope's billede

Jeg bliver ikke forarget

Jeg bliver ikke forarget over at de spiser en kat, det er jo et dyr ligesom høns og grise.. og jeg mener ikke at en kat er mere værd end en gris.. Så derfor vil jeg ikke fordømme deres kunstværk..

Ka ikke helt finde rundt i om jeg synes det er okay at dræbe et dyr i kunstensnavn, uden at det bliver "brugt".. Mange af jer har sikkrt hørt om den gadeløse hund der blev lænket fast uden mad og drikke på et museum.. man kunne så få lov til at se hunden dø li så stille af sult og tørst.

/SerendipityEurope

"Serendipity. Look for something, find something else, and realize that what you've found is more suited to your needs than what you thought you were looking for".
- Lawrence Block

Hm

Det er op til dem hva de har gjort...
Det er uacceptabelt at de spiser en kat,det hører jo ingen steder hjemme at man spiser en kat...
Men det var et valg de traf,for at gøre det som et led i deres uddannelse..

Seneste kommentarer

hhh 12.08.2010
hvad skal jeg gøre? 15.06.2010
Hej Nadiia 30.04.2010
tillid 30.04.2010
Tilmelding på Facebook 29.04.2010
I kan stadig nå det 13.04.2010
*karthi 10.04.2010
Paiya 09.04.2010
Kan jeg godt forstå, Kavi 08.04.2010
Hej Babygirl 08.04.2010