Livsstilssygdomme
Livsstilssygdomme er en hyppigt brugt betegnelse på en række sygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes 2, overvægt m.v. I disse sammenhænge betegner livsstil en adfærd, som har betydning for sundheden, oftest rygning, alkoholforbrug, kost og motion. Ved at tale om livsstilssygdomme forudsætter man, at det er adfærdsfaktorer, som er afgørende for, om man bliver ramt af sygdommene. Mange former for adfærd øger risikoen for at blive syg, der gælder bl.a. rygning og stort alkoholforbrug.
Der findes mange måder at undgå livsstilssygdomme på, som kan læses herunder. Man kan bl.a. få hjælp og råd af sin læge. Men hvad så hvis man ikke følger disse råd og lægger sine ”adfærdsproblemer” på hylden? Hvad hvis man stadigvæk bliver ved med at ryge, indtage for meget alkohol, spise for meget eller det helt fjerde, og ikke får ændret på sin sygdom og skal indlægges? Er det så samfundet, der skal betale for dette? Eller skal man selv betale? Hvad mener I?
Hvad er en livsstilssygdom
Livsstilssygdomme er lidelser som opstår som følge af ens livsførelse. Det kan man sige om mange tilstande. Oftest vil brugen af ordet være begrænset til de særligt hyppige lidelser, som optræder i vores kultur som følge af livsstilen i den rige verden. Men for eksempel medfører håndbold på højt plan også en øget risiko for knæskader. De største kendte syndere er fed og usund mad, rygning og manglende fysisk aktivitet i hverdagen.
Hvordan opstår livsstilssygdomme?
Kroppens modstandsdygtighed over for skadelige påvirkninger som tobaksrøg, stillesiddende livsstil eller overvægt er også bestemt af arvelige egenskaber. Ikke alle rygere får rygerlunger og ikke alle overvægtige får type 2 diabetes, men jo flere belastninger kroppen udsættes for, jo større risiko løber man for at pådrage sig en livsstilssygdom.
Hvad er en risikofaktor?
Gennem de senere år har man fået bevis for flere og flere af de skadelige påvirkningers betydning. Man kan sige, at man har opdaget risikofaktorer for mange livsstilssygdomme. Overvægt øger risikoen drastisk for at udvikle sukkersyge, men man kan være overvægtig uden at få diabetes.
Omvendt kan man også rammes af en sygdom som for eksempel blodprop i hjertet uden at have påvirket kolesterolindhold i blodet, tobaksforbrug, spise fed kost, være overvægtig, have sukkersyge eller forhøjet blodtryk det er bare meget sjældent. Sandsynligvis er der således flere risikofaktorer, som man bare ikke har fundet bevis for fører til en sygdom.
En livsstils risikofaktor er altså ikke altid en sygdom i sig selv, men ofte en tilstand, som kan føre til sygdom på grund af ens livsførelse.
Er der en rød tråd?
Det er typisk, at de samme vaner eller uvaner i livsstilen medfører risiko for mere end én livsstilssygdom.
- Rygning øger risikoen for lungekræft, rygerlunger, åreforkalkning, knogleskørhed og meget andet.
- Overvægt øger som nævnt risikoen for sukkersyge og desuden for højt blodtryk og de sygdomme, der skyldes åreforkalkning såsom blodprop i hjertet.
En uheldig livsstil øger altså risikoen for flere sygdomme. Dette betyder at overvægt, forhøjet kolesterol, åreforsnævring og diabetes ofte rammer de samme mennesker. Dette giver en meget forhøjet risiko for at blive ramt af for eksempel en blodprop.
Man kan få indtryk af, at kroppen er skabt til en anden livsstil, end vi ofte byder den. En livsstil med en mere mager kost, mere fysisk aktivitet, mindre tobak og mindre alkohol og måske mindre stress.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan aldrig sikre sig helt, men her er en liste over de risikofaktorer det er bevist fører til mere sygdom og et kortere liv:
- Begræns eller ophør med rygning. Hver cigaret forkorter livet med 11 minutter.
- Motioner regelmæssigt. 20 til 30 minutters ekstra gang eller cykling nedsætter risikoen for sygdom.
- Hold øje med vægten. Afpas kosten til energiforbruget.
- Nyd alkohol med måde. Et lille jævnt forbrug på én-toenstande dagligt ser ud til at være gavnligt for helbredet, mere end to genstande om dagen for kvinder og tre for mænd er farligt.
- Spis varieret, meget frugt og grønt, mindre fedt. Grøntsager forebygger kræft. Spis gulerødder, bananer eller æbler mellem måltiderne.
- Overvej måske at ændre stressfaktorer i dagliglivet.
- Søg råd og vejledning hos lægen, hvis der er tegn på livsstilssygdomme, eller hvis man måske har flere risikofaktorer, man vil have gjort noget ved.
- Sørg for jævnlig kontrol og behandling af kendte risikofaktorer, for eksempel diabetes eller for højt blodtryk.
Kilder:
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/Fakta/livsstilssygdomme.html
http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEG...
- Geerthana's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Håber på en hed diskussion
Håber på en hed diskussion om dette emne, da det er noget jeg tit har tænkt meget over...
Forventer respons fra TG-admins og TG-redaktionen :P
/Geerthana « ◦˚°
Sundhed er åbenbart kedeligt i forhold til andre emner
Man har selvfølgelig lov at håbe på en god omgang diskussion om de sundhedsproblematikker du har stillet op, men jeg er nok ked af at sige ud fra det, jeg har erfaret, er at folk åbenbart ikke gider at diskutere om sundhed. Jeg har netop selv for et par uger tilbage skrevet et indlæg omkring fejlmedicinering, og der var netop ikke en eneste kommentar indsendt.(Jeg havde faktisk brug for nogle kommentar pga. et oplæg på mit studie, men øv.)
Jeg syntes det er op til én selv, hvor meget kost man ønsker at indtage("Man bliver hvad man spiser"), og om man vil dyrke motion eller ej, eller om man vil drikke sig hammer stiv, hver evig eneste dag eller ej, ikke mindst det at ryge som en skorsten er op til én selv. Vi mennesker har forskellige opfattelser af, hvad livskvalitet er. Nogle mennesker føler at deres livskvalitet bliver forbedret ved at ryge mange cigaretter i løbet af dagen. Det samme med kosten osv......Jeg kan godt se, at det kommer til at "koste kassen" for samfundet i sidste ende pga. der er mange konsekvenser ved at ryge, spise for meget, drikke alkohol eller undlade at dyrke motion, men ja der er så meget andet, der også koster penge. Jeg syntes ikke, vi kan forbyde mennesker i at ryge fx, fordi det er en del af deres hverdag og glæde, og de fleste rygere ved udmærket godt, at det er livsfarligt. Det er kort sagt: "Ris til egen r*v"
Det går udover deres økonomi, men også deres helbred. Ja det var lige en kort kommentar til dit indlæg, men en anden gang vil jeg anbefale dig i at skrive indlægget lidt i en kortere version, fordi jeg tror at nogle syntes, det er for træls at læse en alt for lang indlæg, og din diskussionsoplæg virker for stort. Du har nemlig stillet en del store brede spørgsmål op, så det kan virke en lille smule uoverskuelig.
Komplekst problem
Det er noget af et komplekst problem at diskutere hvorvidt livsstils relaterede sygdomme er for egen regning eller ikke. Dels kan man argumentere for, som Marilyn Monro, at folk skal have ret til at leve som de vil, og det så er op til det offentlige at sørge for ordentlig lægebehandling osv. Kort sagt, lev som du vil, samfundet skal nok tage sig af dig så godt som det kan.
Andre kan påstå at den enkelte må påtage sig et ansvar, og hvis de selv er skyld i deres sygdom så må de også selve poste ud med pengene, og det ikke kan passe andres skattepenge skal gå til sådan noget.
Hvis sidstnævnte tilfælde bliver en realitet tror jeg vi får nogle større skel i mellem samfundets sociale klasser og større ulighed i samfundet. Først og fremmest så bliver der stillet et krav til den enkelte borger om at skulle indstille sig efter nogle sundhedstips fra nogle forskere, som så 3 måneder efter afkræftes fordi en ny undersøgelse tyder på noget andet, og 3 måneder senere viser det sig så det første faktisk var rigtigt, og der var den og den fejl ved undersøgelse nummer 2.
Det kræver et stort mentalt overskud at skulle sætte sig ind i disse sundheds og livsstils tips. Derudover vil der nok også ske en marginalisering af den lavere sociale klasse, som har svært ved at sætte sig ind i de komplekse og mange råd sundhedsstyrelsen vil komme med, og eftersom de i forvejen er de fattigste er det også dem det kommer til at gå hårdest udover eftersom de selv skal hoste op med pengene for behandling.
Så nej til at folk skal betale for sygdomme de har erhvervet sig ved livsstil, det synes jeg bestemt ikke er nogen god idé. Desuden er der også implicit en stor frihedskrænkelse i en sådan lovgivning, men det foredrag skal jeg nok skåne jer for;)
/wise-man
Tamilskmad
Meget relevant indlæg og jeg håber at der komme forskellige meninger og holdninger til udtryk.
Bliver den enkeltes adfærdsproblem til et socialt problem? Det er et godt spørgsmål, og vi må desværre konstatere at det er rigtigt. Eks. lad os tage rygerne, problemet er kommet så langt at man har dokumenteret at rygning og passiv rygning er sundhedsfarligt. Samfundet har taget hånd om problemet, og lavet en lov/regel om at man ikke må ryge i offentlige steder. Det er jo ikke ensbetydende med samfundet blander sig i den enkeltes livsstil, for den enkelte kan sagtens sidder hjemme på sofaen og spise eller drikke sig ihjel på samfundets regning. Velfærdsamfundet tager sig af de syge, selvom sygdommen er selvforskyldt.
Alle undersøgelser viser, at motion og sund mad forebygger livsstilssygdomme. Men hvor stor en del af befolkningen lever efter de gode råde?
Tamilskmad
Det der kunne være interessant, er at finde ud af, hvilken betydning tamilernes livsstil har for livsstilssygdomme. Sammenlignet med dansker spiser vi mere krydret og oliede mad, og det er kun en lille procent del af tamilerne der er aktive og dyrker motion. Er vi i en af de grupper der har større chance for at få livsstilssygdomme?
Jeg har seneste hørt om et par tamilske dødsfald pga. hjertestop og blodprop, og det kunne være interessant at sætte en undersøgelse i gang om vores livsstil og hvilken betydning det har for livsstilssygdomme.
Hej Geerthana Meget
Hej Geerthana
Meget interessant emne du har bragt op. Jeg må indrømme, at jeg er enig med Marilyn om at det er eget ansvar. Som du skriver, er det enormt vigtigt at passe og pleje kroppen for at bibeholde vores funktioner. Men men men. Det er nu heller ikke så nemt. Man hører og læser om hvor bedre økologisk er frem for alt andet. Men ærlig talt, for at leve et økologisk liv, så skal man økonomisk være velstillet. Men nogle vil måske mene det som et prioterings sag. Personligt spiser jeg de fleste grøntsager og æg økologisk. Det er mit valg, så må jeg undvære et andet sted for at min økonomi kan løbe rundt.
Kavi: Tamilsk mad er både godt og skidt. Vi bruger mange krydderier som især er velegnet til fordøjelsen og tarmene, men som du selv er inde på, så er vi altså også storbruger af olie. Der kunne man jo være fornuftig og bruge olivenolie frem for solsikkeolie eller lign. Men igen, mener jeg, at økonomien spiler en væsentlig større rolle end selve den manglende viden til sygdommene.
Men min opfattelse (I må gerne være uenige)er også at tamiler i dag er blevet mere påpasselig end førhen. Eksempelvis er min mami begyndte at tilberede maden anderledes end førhen. Hun steger ikke længere grøntsagerne, men koger det i stedet. Har også skiftet solsikkeolien ud med olivenolie.
Sluttelig vil jeg sige at det handler om vilje og vane. Som børn har vi ikke særlig meget indflydelse på maden og kvaliteten, men som teenager og opefter er det vigtigt at være bagklog. Pas godt på kroppen nu og det vil betale sig i fremtiden.
Livsstilssygdomme
Jeg vil bare lige sig tak for en god og velskrevet artikel, og for oplæg til debat på et område, som jeg også synes er meget vigtigt.
Jeg fandt i øvrigt en anden god artikel om livsstilssygdomme, som kan ses her: http://www.sundhedslex.dk/livsstilssygdomme.htm