Bollywood-film kommer til byen
Hvis »Nan Ban« den 21. januar bliver en succes, er planen at vise film hver anden måned.
»Jeg gør det for at samle folk - der er ikke nogen særlig indtjening i det. Det drejer sig om, at folk kan komme til at snakke sammen, danne venskaber og få god underholdning,« siger den 30-årige V. Kamalathasan, der til daglig bare bliver kaldt Kannan.
Han bor i Holstebro med sin familie og er ansat i Asia Food i bazaren. Men han har også en passion for film.
Derfor har han kontaktet Sebastian Mølgaard i Scala Biograferne og lavet en aftale om at vise Bollywood-film. I første omgang står Kannan bag en forestilling lørdag den 21. januar i Scala.
Forvent over 100
Ifølge Sebastian Mølgaard, Scala, kan man godt forvente, at mange dukker op for at se filmen
»For et par år siden havde vi en midnatsforestilling med Bollywood-film. Der kom 150 mennesker. Det var vi da noget overraskede over,« smiler Sebastian Mølgaard, der sagde ja til Kannan, dels fordi »han har styr på det, og det er rart«, og dels fordi det er et anderledes kulturtilbud.
- admin's blog
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer






